tirsdag, maj 16, 2006

Update 4r34l

Det er ved at være godt to uger siden jeg sidst har opdateret bloggen. I mellemtiden har jeg spillet ca 30.000 hænder 1000nl. Omkring d.9 ramte jeg the mother of all downswings - har aldrig haft så skidt et run som jeg havde på 24 timer der. Når man rammer sådan noget som ofte er en blanding af ikke-optimalt-spil, uheld og tilt - så er det at bukkene bliver skilt fra fårene.

Hvis man ikke magter at holde hovedet bare nogenlunde koldt og få tingene lidt på afstand, så kan det gå meget galt. Downswinget bestod af en aften/nat og en morgen/formiddag dagen efter. Herefter satte jeg mig ned og kiggede på nogle af de hænder hvor jeg havde tabt mest, og diskuterede nogle af dem med nogle andre pokerspillere. Mange af dem viste sig at være en kombination af overdrevet aggressivitet, på et forkert tidspunkt hvor modstanderen havde en made hand allerede, og ligeså var der en del hvori modstanderen var 'heldig' når han forsøgte at skubbe mig af en made hand - fx. set vs flushtræk.

Efter at have fået lidt perspektiv og overblik over hvad der var gået galt, startede jeg dagen derpå kl 08 med solidt spil - spillede 5 sessions á 3 timer og stoppede kl 22 ca. På det tidspunkt havde jeg hentet det tabte tilbage, og havde hermed haft min bedste dag nogensinde. Det er skræmmende så voldsom en størrelse varians kan være. De to dage minder mig om hvor vigtigt det er at man hele tiden har en analyserende tilgang til sit spil og sørge for at være ovenpå psykisk når de dårlige perioder kommer. For de vil komme - når man har gået længe nok og troet at man er verdensmester så kommer de. Det er bare vigtigt at man takler dem bedst muligt og husker at variansen er en del af spillet.


Indtil videre tegner Maj månede til at blive en ganske god månede - på trods af min store rutchetur nærmer jeg mig allerede et ganske fornuftigt resultat, og jeg mangler stadig i omegnen af 40-50.000 hænder før jeg har nået den mængde jeg har sat som mål.
Hvis dollaren så bare gad at rette ind igen - det kan godt ende med at blive en dyr fornøjelse hvis den ryger ned på 500.

Ingen kommentarer: