søndag, april 30, 2006

Gåsekongen

Jeg har tømmermænd i dag - jeg blev badbeatet af lidt for mange white russians i går. Derfor har jeg overladt bloggen til min gode ven - gåsekongen

torsdag, april 27, 2006

Hverdage...

Jeg syntes jeg har svært ved at motivere mig selv for tiden. Jeg prøver at få gang i min træning igen - det er ikke så meget det med at sparke sig selv afsted.. jo også det - men det er lige så meget alle de ting omkring træning - spise rigtigt, sove nok, spise nok, og spise på de rigtige tidspunkter.

Og efter et par uger med 3-4 protein shakes med kreatin om dagen, så hænger de mig ud af halsen. Engang kunne jeg træne 6 dage om ugen og spise tun fra dåsen 4 gange om dagen uden at blinke - det hele ligger i ens motivation.

Jeg har læst et par self coaching bøger af Anthony Robbins, hvori han blandt andet taler om at sætte sig mål og 'follow through'. Jeg er ret god til at sætte mig selv mål og så 'follow through' - men kun på et område ad gangen. F.eks. har jeg de sidste par år brugt ganske meget tid på at spille poker, herunder læse en masse om spillet og diskutere spillet med andre. Det har resulteret i at jeg er blevet en del bedre end den gennemsnitlige spiller. Til gengæld har jeg ikke brugt så mange ressourcer på min ha.jur uddannelse - indtil videre ligger jeg omkring gennemsnittet, hvilket vel er fint nok når man tager i mente at jeg bruger en 1/4 af den tid på studiet som jeg burde.
Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre at 'follow through' i alle områder af livet samtidig eller om man er nødt til at nedprioritere nogle ting for at blive bedre end gennemsnittet i andre.

Mine mål for det næste års tid er at mande mig lidt op og få gjort de sidste 2 semestre af min bachelorgrad færdig og holde min træning ved lige. Sideløbende med det skal pokerspillet finpudses - lige nu føler jeg, at jeg har en ret betydelig edge på 600nl, og de psykiske aspekter mht. bankroll management og pain tresholds ift. tilt har jeg også rimelig styr på.
Jeg tror at forskellen på at slå 600NL og 1000NL med samme edge i høj grad er psykisk, derudover ligger der nok også en del i table selection. Jeg har indtryk af at jeg godt kan slå 1000nl lige nu, men min $/time er langt bedre i 600nl end 1000NL. Jeg tror jeg vil have godt af at forsøge at kigge nogen over skulderen som knuser 1000 og 2000NL og se om de gør noget anderledes ift. mig selv. Ved siden af pokerspillet har jeg en dejlig kæreste, så min tid skal også balanceres således at jeg har tid nok til hende - jeg tror ikke jeg vil snakke så meget om mit forhold igennem bloggen, da det er personligt på en anden måde end resten af de emner bloggen skal omhandle.

Jeg tror jeg vil slutte med min graf for 2006 - det vil være sjovt at se tilbage på om et halvt år, hvordan det så ud nu. I det hele taget er formålet med den her blog, at den skal tjene som et værktøj til selvudvikling. Jeg tror det er sundt at få nogle af mine tanker ned på skrift, således at jeg kan reflektere over dem undervejs.


Grafen her er for 2006 indtil nu.
EDIT: Jeg har lavet en lille video hvor jeg 9 tabler 600NL - Det er efterhånden ikke så ofte at jeg spiller så mange borde da det er lidt(læs: meget) trættende for hovedet, men engang imellem kan det være sjovt nok.

onsdag, april 26, 2006

First post!

Nå, jeg tænkte det kunne være sjovt at lave en af de dersens blogs.
Bloggen kommer til at handle om vind og vejr kan jeg forestille mig. I overvejende grad bliver det dog nok en blog om poker - min foretrukne hobby de sidste par år. Derudover bliver det nok en smøre af forskellige tanker jeg går og gør mig, om livet, verden og alle de skøre ting der sker rundt omkring mig.

Lidt om mig selv - Jeg er en 22 årig studerende, samlevende, pokerspillende, styrketrænende computernørd.

Det er en god dag i dag - skatterådet traf i går afgørelse om beskatning af online poker gevinster, og som jeg har gået og håbet på, nåede de frem til at disse er skattefrie, såfremt de stammer fra et site i EU.. i grove træk. Det er gode nyheder når det meste af ens indtægt stammer fra online poker.

Jeg har spillet poker siden december 2004 - det startede i det små med Fixed Limit 1/2$ hvor jeg bonuswhorede rundt omkring. I dag spiller jeg 600NL SH og til tider 1000NL SH. I perioden imellem har jeg læst en stak bøger, bladret igennem tusindvis af forum indlæg og spillet en pokkers masse poker. Det har resulteret i at jeg er blevet smågod til lige præcis det her kortspil, og det har vist sig at man kan tjene en fornuftig sum penge på den her nichegeschäft.

Der har været en del op og nedture undervejs, men det er altid gået den rigtige vej. Jeg har forsøgt at lære af mine fejl, og forbedre mit spil hele tiden, og så længe jeg bibeholder den fremgangsmåde tror jeg ikke det kan gå helt galt.
I poker er det vigtigt at man ikke mister besindelsen fordi man taber en enkelt hånd, begår en fejl eller er uheldig. Poker minder på den måde meget om resten af livet - man kan ikke vinde alle hænder, men det er vigtigt at man lærer af de hænder man taber.
Man vil aldrig kunne vinde alle hænder, men man kan lære at tabe færre hænder, og de hænder man taber kan man forhåbentlig udlede noget af.