onsdag, april 26, 2006

First post!

Nå, jeg tænkte det kunne være sjovt at lave en af de dersens blogs.
Bloggen kommer til at handle om vind og vejr kan jeg forestille mig. I overvejende grad bliver det dog nok en blog om poker - min foretrukne hobby de sidste par år. Derudover bliver det nok en smøre af forskellige tanker jeg går og gør mig, om livet, verden og alle de skøre ting der sker rundt omkring mig.

Lidt om mig selv - Jeg er en 22 årig studerende, samlevende, pokerspillende, styrketrænende computernørd.

Det er en god dag i dag - skatterådet traf i går afgørelse om beskatning af online poker gevinster, og som jeg har gået og håbet på, nåede de frem til at disse er skattefrie, såfremt de stammer fra et site i EU.. i grove træk. Det er gode nyheder når det meste af ens indtægt stammer fra online poker.

Jeg har spillet poker siden december 2004 - det startede i det små med Fixed Limit 1/2$ hvor jeg bonuswhorede rundt omkring. I dag spiller jeg 600NL SH og til tider 1000NL SH. I perioden imellem har jeg læst en stak bøger, bladret igennem tusindvis af forum indlæg og spillet en pokkers masse poker. Det har resulteret i at jeg er blevet smågod til lige præcis det her kortspil, og det har vist sig at man kan tjene en fornuftig sum penge på den her nichegeschäft.

Der har været en del op og nedture undervejs, men det er altid gået den rigtige vej. Jeg har forsøgt at lære af mine fejl, og forbedre mit spil hele tiden, og så længe jeg bibeholder den fremgangsmåde tror jeg ikke det kan gå helt galt.
I poker er det vigtigt at man ikke mister besindelsen fordi man taber en enkelt hånd, begår en fejl eller er uheldig. Poker minder på den måde meget om resten af livet - man kan ikke vinde alle hænder, men det er vigtigt at man lærer af de hænder man taber.
Man vil aldrig kunne vinde alle hænder, men man kan lære at tabe færre hænder, og de hænder man taber kan man forhåbentlig udlede noget af.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

"Poker minder på den måde meget om resten af livet - man kan ikke vinde alle hænder, men det er vigtigt at man lærer af de hænder man taber.
Man vil aldrig kunne vinde alle hænder, men man kan lære at tabe færre hænder, og de hænder man taber kan man forhåbentlig udlede noget af."

Det er sq da dybt ;-)

Anonym sagde ...

Den ene side af svømmeren er også dyb. Jeg kan ikke engang bunde! :|

Anonym sagde ...

Uden for fyn hedder det ikke "svømmeren" men "svømmehallen" ...

Anonym sagde ...

good site